Forside
Bestyrelse
Formål & virke
Love
Generalforsamling
Kontakt
Supercykelruten
Bustrafik/Flintholm
Vanløsebasen
Produceret af:
Tekniske problemer?
Kontakt:
jh@time2web.dk
<h4><b>Supercykelrute på Hyltebjerg Allé</h4> <br> <br>6. Cykelsuperstier: Albertslund-ruten - Hyltebjerg Allé (2011-33060)</b> <br>Borgerrepræsentationen skal godkende, at Albertslundruten anlægges som offentlig sti på privat fællesvej, og at Københavns Kommune dermed overtager driften på den del, der løber i privat fællesvej, så optimal belægning og renholdelse året rundt kan sikres. <br> <br><b>INDSTILLING OG Beslutning</b> <br>Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, <br>1. at Albertslundruten anlægges som offentlig sti på den private fællesvej Hyltebjerg Allé, <br>Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, <br>2. at forvaltningen igangsætter et arbejde med at beskrive, hvordan strækningen mellem Ålekistevej og Krogagervej kan forbedres, så den lever op til kravene til en cykelsupersti. <br> <br><b>Problemstilling</b> <br>En del af Albertslundruten (se evt. indstillingen om Albertslundruten på Teknik- og Miljøvalgets dagsorden til 4. april) forløber via den private fællesvej Hyltebjerg Allé og et lille stykke på Linde Allé, se bilag 1. Belægningen er flere steder i dårlig stand, og snerydningen sker kun nødtørftigt. <br>Da drift og vedligeholdelse af vejen forestås af de tilstødende grundejere efter reglerne i lov om private fælleveje, er der grænser for, hvad kommunen kan kræve af grundejerne, og dermed kan det være vanskeligt at sikre den høje standard, som cykelsuperstierne forudsætter. <br> <br>Ud over de driftmæssige udfordringer er der så mange parkerede biler på et smalt vejprofil (mellem Ålekistevej og Krogagervej), at der er dårlig fremkommelighed for cyklisterne, og cyklisterne føler sig klemte og utrygge. Pga. de mange parkerede biler, kan en bil og en cykel eksempelvis ikke <br>passere samtidig. <br> <br><b>Løsning</b> <br>Der er tre modeller i forhold til disse to private fællesveje: <br>1. Vejene fortsætter som private fællesveje <br>2. Vejene fortsætter som private fællesveje med cykelsuperstien anlagt som offentlig sti <br>3. Kommunen overtager strækningerne som offentlig vej <br>Forvaltningen anbefaler model 2 af flere årsager (se uddybede begrundelser herfor i bilag 2): <br>I forhold til forvaltningens mulighed for at sikre et tilfredsstillende driftsniveau (beslutningspunkt 1) <br>- For det første giver modellen kommunen muligheden for at udføre driften af den <br>offentlige sti, og dermed sikre det kvalitetsniveau, som er nødvendigt for en cykelsupersti. <br> <br>Det vil kommunen ikke kunne pålægge de private grundejere. <br>- For det andet er det muligt at lave en aftale med grundejerne om, at kommunen udfører driften af resten af kørebanearealet mod betaling fra grundejerne, dvs. for eksempel sikrer, at snerydning sker i hele vejens bredde. Det skal understreges, at grundejerne ikke bliver pålagt en højere udgift, end de i forvejen burde bruge på strækningen, se bilag 3. <br> <br>I forhold til forvaltningens mulighed for at gennemføre fysiske forbedringer (beslutningspunkt 2) <br>- For det tredje giver modellen mulighed for, at kommunen kan foretage de nødvendige fysiske ændringer af stien, så den kan fungere som cykelsupersti. Der vil blive udarbejdet et forslag til, hvilke tiltag der skal til for at øge fremkommeligheden, komforten og trygheden/sikkerheden på denne strækning. <br> <br>Model 1 kan ikke anbefales, da kommunen ikke kan kræve et vedligehol-delsesniveau, der rækker ud over hensynet til at sikre en god og forsvarlig stand af vejen af grundejerne. <br> <br>Model 3 kan ikke anbefales, da det vil kunne betyde, at kommunen i medfør af <br>lighedsgrundsætningen vil skulle overtage andre lignende private fællesveje. Det vil ligeledes medføre øgede udgifter til drift og vedligeholdelse i forhold til de andre modeller. Et overslag på disse udgifter beløber sig til knap 100.000 kr. pr. år mere end model 2). <br>Med indstillingen vil kommunen gennem-føre første eksempel på, hvorledes en cykelsupersti kan forløbe ad privat fælles-vej, og dermed høste erfaringer som kan give input til andre ruter med lignende dilemma. Indtil videre drejer det sig om 5-10 strækninger i cykelsuperstinettet, som alle vil blive politisk behandlet individuelt. <br>Grundejerne på de private fællesveje vil blive involveret og hørt. <br> <br><b>Økonomi</b> <br>Af bilag 3 fremgår et overslag over, hvad det vil koste forvaltningen at drive stræk-ningen på den private fællesvej. <br> <br>Overslaget er på 600.000 kr. pr. år, hvoraf grundejerne anslås at skulle betale 6,5%, svarende til 36.000 kr. (Beregnet på bag-grund af en vurdering af, hvad grundejerne i dag betaler, eller burde betale, for at holde vejen i tilfredsstillende stand). <br>Dvs. kommunens udgift reelt er på 564.000 kr. pr. år. <br>Det skal understreges, at grundejernes ud-gifter ikke vil overstige det, de i dag burde bruge på vedligeholdelse. <br>De forøgede driftsomkostninger bliver således 564.000 kr. pr. år. Såfremt der ikke gives en forhøjelse af Teknik- og Miljøfor-valtningens driftsramme i Budget 2012, vil de forøgede driftsomkostninger blive dækket via effektiviseringer eller reduktion af serviceniveauet på Teknik- og Miljøforvaltningens øvrige områder. <br> <br><b>Videre proces</b> <br>I første omgang udlægger forvaltningen cykelsuperstien som offentlig sti og indgår driftsaftale med <br>grundejerne. <br>Derefter påbegyndes udbedringerne af belægningen og renholdelse/snerydning. <br>Samtidig starter forvaltningen et arbejde med at beskrive de fysiske tiltag, der bør gennemføres på strækningen, med særlig fokus på den problematiske strækning mellem Ålekistevej og Krogagervej. <br>Finansieringen af disse forbedringer indgår i separat indstilling om Albertslundruten (Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2011). <br>Grundejerne på de private fællesveje vil blive involveret og hørt. <br> <br>Hjalte Aaberg /Niels Tørsløv <br> <br> <br>Bilag 2 <br>Cykelsuperstier og grønne cykelruter på private fællesveje <br>Med udgangspunkt i notat om etablering af grønne cykelruter m.m. på private fællesveje af 30. <br>oktober 2007 af advokat Anders Valentiner-Branth, Horten. <br> <br>Offentlige stier <br>Horten anbefaler, at cykelruterne anlægges som offentlige stier. En offentlig sti er et færdsels areal, <br>der er forbeholdt gående, cyklende og/eller ridende færdsel, og som administreres af efter vejloven, <br>jf. vejlovens § 96. <br> <br>Anlæg <br>Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have status som en offentlig sti, og samtidig <br>fungere som privat fællesvej. Det er således kommunens beslutning, om en offentlig sti skal <br>anlægges på en privat fællesvej. Hjemlen hertil er vejlovens § 97. <br>Det er kommunen, der bestemmer, hvilke foranstaltninger der skal udføres på de offentlige stier. <br>Kommunen skal selv afholde udgifterne hertil. Det fremgår af vejlovens § 100, jf. §10. <br> <br>Vedligeholdelse <br>Kommunen skal holde de offentlige stier i den stand som benyttelsen kræver, og afholde de <br>udgifter, der er forbundet hermed. Hvis en offentlig sti løber over en privat fællevej, skal <br>kommunen afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og <br>vedligeholdelse. Det fremgår af vejlovens § 99. <br> <br>Vintervedligeholdelse og renholdelse <br>Det er kommunen, der skal vintervedligeholde og renholde en offentlig sti. <br>Det er de tilstødende grundejere, der skal vintervedligeholde og renholde den private fællesvej. <br>Kommunen kan med hjemmel i vintervedligeholdelseslovens § 10 bestemme, at <br>vintervedligeholdelse og renholdelse af den private fællesvej udføres af kommunen for de <br>tilstødende grundejeres regning. Ved fordelingen af udgifterne, skal kommunen afholde en <br>forholdsmæssig del af udgifterne svarende til udgifterne til den offentlige sti. <br> <br>Proces <br>Ved anlæg af en offentlig sti på en privat fællesvej, skal vejejerne kun have erstatning herfor, <br>såfremt der er tale om et tab. Normalt anses private fællesveje som værdiløse, idet vejene ikke kan <br>nedlægges af ejerne og vejene ikke kan anvendes til andre formål. Det anses ligeledes som en fordel <br>for ejerne, at kommunen overtager vedligeholdelsesudgiften på den del af vejen, der bliver optaget <br>som offentlig sti. <br> <br>Private fællesveje <br>Horten kan ikke anbefale, at der placeres cykelruter på private fællesveje, selvom privatvejsloven <br>giver mulighed for, at dette kan lade sig gøre. <br> <br>Anlæg <br>Kommunen kan med hjemmel i privatvejslovens § 44, stk. 1 og færdselslovens § 92, stk. 1 af <br>færdseslmæssige årsager f.eks. af hensyn til trafikafviklingen anvise cykelruter samt foretage de <br>fysiske ændringer, som er nødvendige for at etablere cykelruter på private fællesveje. Udgifterne <br>hertil skal afholdes af kommunen. <br> <br>Drift og vedligeholdelse <br>Det er de tilstødende grundejere til den private fællesvej, der som udgangspunkt skal afholde <br>udgifterne til vedligeholdelse af den private fællesvej, også selv om der på vejen er anvist og <br>etableret en særlig cykelrute. <br>Hvis vedligeholdelse af cykelruterne trafiksikkerhedsmæssigt kræver en højere standard end på <br>normale private fællesveje, kan kommunen derfor stille krav herom. Krav om et <br>vedligeholdelsesniveau der rækker ud over hensynet til at sikre en god og forsvarlig stand af <br>cykelruten, kan imidlertid ikke kræves af de private grundejere. <br>Statsforvaltningen Syddanmark har i en sag om kommuners betaling af belysning på private <br>fællesveje udtalt, at det ifølge kommunalfuldmagtsreglerne er ulovligt for kommunen, at afholde <br>udgifter på private fællesveje, som ifølge lovgivningen skal afholdes af grundejerne. På den <br>baggrund er det tvivlsomt om kommunen kan afholde udgifter til vedligeholdelse af cykelruter på <br>private fællesveje. Horten anbefaler, at kommunen så vidt muligt undgår at påtage sig at overtage <br>udgifter på private fællesveje, som efter privatvejsloven kan afholdes af grundejerne. <br>Indenrigsministeriet har dog udtalt, at en kommune kan afholde udgifter til. f.eks. vejbelysning, hvis <br>dette er begrundet i, at kommunen af arkitektoniske årsager ønsker en særlig belysning som er <br>dyrere end den belysning en grundejer normalt vil være forpligtet til at bekoste. <br>Set i lyset af belysningsproblematikken er hjemlen dertil dog forbundet med betydelig usikkerhed. <br>En beslutning om at afholde vedligeholdelsesudgifter på cykelstierne vil ligeledes rejse <br>spørgsmålet, om hvilke andre private fællesveje kommunen, som følge af lighedsgrundsætningen <br>efterfølgende vil være forpligtet til at støtte ved at afholde lignende udgifter. <br> <br>Vintervedligeholdelse og renholdelse <br>Det er de tilstødende grundejere, der skal vintervedligeholde og renholde den private fællesvej. <br>Kommunen kan med hjemmel i vintervedligeholdelseslovens § 10 bestemme, at <br>vintervedligeholdelse og renholdelse af den private fællesvej udføres af kommunen for de <br>tilstødende grundejeres regning. <br> <br>Proces <br>På den private fællesvej, skal der altid ske partshøring af vejejerne og af særligt berørte grundejere ...
lksdflkdsj flksdjflksdjf slkjf lkjsldk jfsj sdljf dslkjfsdlfjsdlkj sldj dslkj sdlj dlkfjlkfj æsam ¨åasov åpsdivsådpi
Medlemsforeninger
Enebærvej GF
Holmestiens rækkehuse
1 Bakkedal GF
2 Boeslunde GF
3 Bygaarden Vejl.
4 GF Damhussøen
5 Damstiens Vejforening
6 Fossgården GF
7 Frederiksgårds Allé
8 Grønvangen GF
9 Hasselvænget
10 Hastruplund GF
11 Katrinedal GF
12 G/F Kildeåens Haveby
13 Kirkestiens
14 Kæragervej GF
15 Langkærvej/Ledagersti
16 Løvholmens Vejl.
17 Ofea Plads GF
18 Slotsherrens Bro
19 Slotsherrens Vænge
20 Søgårdens GF
21 Thorupgårdens Haveby
22 Toftøjevejs Vejl.
23 Tryggevældevej
24 Vanløse Haveby
25 Vanløse St.by
26 Vanløsehøj Vejl.
27 Veras Allé GF
28 Zephyr GF
29 Aabakken GF
30 Åbjerg GF
31 Åbjergvejens Rkhus
32 Aadal GF
33 Åvang Parcelfor.
34 A/B Kbh & omegn
35 AB Skibelunden
36 AB Vanløsegård
37 Bakke Allés GF
38 Brønshøj Bakke
42 Morsøvej af 1945
44 Vanløse Ny Vi.kv.
46 Vinløvs, Klokke
48 Holmestien-villaerne GF
